23948sdkhjf

Russiske restriktioner rammer spiselige slagtebiprodukter

Fødevarestyrelsen har netop modtaget yderligere informationer fra Rusland om stramningen af importforbuddet af visse fødevarer. Det drejer sig især om spiselige slagtebiprodukter af kvæg og svin og spiseligt mel og pulver af kød og slagtebiprodukter.
I går kunne Fødevarestyrelsen oplyse at Rusland havde indført yderligere stramninger af importforbuddet, der blev indført i august 2014. Nu har Fødevarestyrelsen modtaget yderligere oplysninger omkring de varslede stramninger gældende fra d. 21. oktober 2014.

Læs også: Rusland strammer importforbud af fødevarer

De russiske myndigheder begrunder de varslede restriktioner med, fund af stoffer som strider mod de russiske veterinære betingelser for import af visse produkter eksporteret fra EU til Rusland, herunder også Danmark. Det drejer sig om fund af tungmetaller og chloramphenicol.

Ifølge de russiske myndigheder, skulle alle produkter, som er afsendt før 21. oktober, og som ankommer til den russiske grænse inden d. 26. oktober kunne importeres, efter almindelige procedurer, efterfulgt af laboratorietest i relation til produkternes sikkerhed.

Ifølge Kommissionen drejer det sig om følgende varer:
• Spiselige slagtebiprodukter af kvæg og svin.
• Spiseligt mel og pulver af kød og slagtebiprodukter.
• Fedt inkl. spæk.
• Talg fra kvæg.

Restriktionerne vil fremgå af Eksportrestriktionslisten, idet disse restriktioner, ikke er direkte forbundet med importforbuddet.

De her nævnte restriktioner, vil altså ikke fremgå af listen over produkter, som er omfattet af det russiske importforbud, som følge af de politiske sanktioner, men af listen med eksportrestriktioner, da de nye restriktioner er begrundet i veterinære mangler i forbindelse med eksport fra EU-lande.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098