23948sdkhjf

McDonald’s: Ikke tale om groft snyd

I kølvandet på at Fødevarestyrelsen har tildelt McDonald’s to indskærpelser, ønsker fastfoodkæden at nuancere situationen, der handler om to markedsføringsformuleringer.
- Vi har brugt to formuleringer i vores markedsføring, som vi ikke måtte bruge. Det burde vi vide, og det retter vi op på,

Sådan lyder meldingen fra Stine Green Paulsen, der er kommunikationsdirektør hos McDonald’s Danmark oven på, at Food Supply i går viderebragte en historie fra Metroexpress og Ekstra Bladet, hvori fejlene betegnes som grove og snyd.

Læs også: To indskærpelser til McDonald's

Kommunikationsdirektøren understreger, at McDonald’s tager indskærpelserne alvorligt, men at der imidlertid er tale om forhold, der ikke anses som grove.

- Indskærpelserne har bevirket, at vi har fået en nummer to smiley i stedet for en nummer ét. Vi skal have justeret forholdene, og så vurderes det næste gang, om vi kan få en etter, siger Stine Green Paulsen til Food Supply.

I uoverensstemmelse med markedsføringsloven
Det er to markedsføringsmæssige formuleringer, der har bragt McDonald’s i vælten. Det første omhandler brugen af det kendte udtryk ’ikke tilsat sukker’, som fastfoodkæden knyttede til en produktgruppe bestående af frugtsmoothies. Det er imidlertid i konflikt med markedsføringsloven, når McDonald’s har benyttet frugtsaft til at søde smagen med.

Den anden indskærpelse blev McDonald’s tildelt for ét sted på sin hjemmeside at kommunikere, at et brød, der indeholder 5,3 gram fibre per 100 gram, er fyldt med fibre. Den betegnelse er dog ikke tilladt at bruge, så længe der er under 6 gram fibre per 100 gram i brødet.

Netop sidstnævnte faktum håber Stine Green Paulsen kan være med til at nuancere billedet:

- Der er ikke tale om groft snyd eller bevidst vildledning af forbrugerne, men om en fejl i formuleringen et enkelt sted på vores hjemmeside. Uden den nuancering lyder fejlen grovere, end den er, forklarer kommunikationsdirektøren.

Brød-formuleringen er nu blevet fjernet fra hjemmesiden.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125