23948sdkhjf

Dansk og skotsk whisky kåret

Lørdag den 18. oktober kårede De Danske Whiskyproducenter de bedste whiskyer på det danske marked. I kategorien Årets danske whisky var der hele syv deltagende flasker, mens en skotsk whisky løb med titlen som Årets Whisky.
En stor gruppe whiskyentusiaster kårede i weekenden de bedste whiskyer, penge kan købe i Danmark blandt 34 forskellige whiskyer. Danish whisky Award blev afholdt for anden gang, og med den gode tilslutning og interesse for arrangementet, er det bestemt et arrangement vi vil fortsætte med udtaler Jens-Erik Jørgensen.

- Det var ganske almindelige whiskynørder, der smagte og bedømte whiskyerne. Det var med andre ord forbrugerne selv, der kårede vinderne, fortæller Jens-Erik Jørgensen fra De Danske Whiskyproducenter.

Comeback for Skotsk whisky
- Sidste år ved den første Award vandt Skotsk whisky kun en ud af 5 kategorier, slået af både andre europæiske og især de asiatiske whiskyer, som gav Skotland mere end kam til deres hår, fortsætter Jens-Erik Jørgensen.

Men i år er Skotland tilbage på tronen som vinder i de fleste kategorier, herunder den samlede vinder ”årets whisky”.

Juuls Vin og spiritus i København var igen den mest vindende ved overrækkelsen med tre af de vindende whiskyer.

Også plads til dansk whisky
Kåringen og smagningen skulle også sætte mere fokus på de danske whiskyer, hvor der var syv deltagende flasker.

- Sidste år var der fire deltagende whiskyer, så det er meget flot, at vi i år har syv whiskyer, samtidig med at alle de destillerier, som reelt har mulighed for at deltage før det. Det er stadig unge whiskyer, men whiskyer med potentiale, og det var samtidig første gang så mange danske whiskyer blev smagt blindt på samme tid. Det tegner godt for Dansk whiskys fremtid, og det bliver spændende at se om den positive udvikling også fortsætter til næste år, afslutter Jens-Erik Jørgensen.

Vinderne
- Dansk whisky: Braunstein E5 – Danmark
- Whisky under 12 år: Nikka Coffey Malt – Japan
- Whisky 12-21 år: Glenburgie – Skotland
- Whisky over 21 år: Tormore, Ping 8, 1988 – Skotland
- Røget whisky: Kilchoman, Single Cask DK10 – Skotland
- Årets ”Value for Money” – whisky: Glenburgie – Skotland
- Årets Whisky I Danmark: Tormore, Ping 8, 1988 – Skotland
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078