23948sdkhjf

Kokkenes Køkken udfordrer Meyers Kantiner

Et nyt madkoncept, Kokkenes Køkken vil tage kampen op mod kendiskokken Claus Meyer, der gennem Meyers Kantiner driver godt 60 personalekantiner landet over. Målet er en omsætning på en halv milliard inde for fem år.
Bag det nye madkoncept Kokkenes Køkken står servicekoncernen Forenede, der gør den nye kantinesatsning til en selvstændig division med egen identitet og visuelt udtryk, skriver dagbladet Børsen.

- Vi laver et subbrand. Så det ikke er et rengøringsselskab, du køber mad af. Det er faktisk en kantinevirksomhed, siger koncerndirektør i Forenede, Carsten Clement.

Målsætningen for Kokkenes Køkken er en omsætning på en halv milliard inde for de næste fem år.

Inspirationen til det ny koncept kommer fra Forenedes 27 nøglehulsmærkede personalerestauranter i Forsvaret og intentionen er at tage kampen op mod konkurrenter som Meyers Køkken, Eurest, Wip, Cheval Blanche, Fazer og Amica.

I spidsen for den nye satsning står driftsdirektør Rune Serigstad.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078