Peter Larsen Kaffe i Viborg fastholdt i regnskabsåret 2013/14 de positive takter fra det foregående regnskabsår. Firmaet kom ud af 2013/14 med et bruttoresultat for året på
30,4 millioner og en bundlinje på 8,4 millioner, skriver Fødevarewatch.dk.
- Peter Larsen Kaffe A/S har i regnskabsåret 2013/14 haft en god udvikling i salget til både retail, out of home samt specialhandlen, så positionen på det danske marked udbygges fortsat i positiv retning, nu hvor virksomheden er repræsenteret i alle landets førende retail-butikker. Øget salg af specielt højkvalitetsprodukter samt mere effektivisering i organisationen har gjort, at resultatet er tilfredsstillende, skriver ledelsen ifølge Fødevarewatch.dk i regnskabets beretning.
Kæmpevækst næsten fastholdtDe 8,4 millioner kroner på bundlinjen er blot 200.000 lavere end året får, hvor Peter Larsen Kaffe oplevede en vækst på 219 procent i forhold til bundlinjens 2,7 millioner i regnskabåret 2011/12.
Virksomheden, der i særdeles høj grad er afhængig af verdensmarkedets priser på råkaffe, har ifølge det netop aflagte regnskab en egenkapital på 39,8 millioner kroner.
Link til originalartikel