23948sdkhjf

Nu bruger de hele muslingen

Før handlede Limfjordens muslingeindustri kun om kødet. Nu er der også penge i skallerne – og i det vand, muslingerne koges i.
Ved Limfjorden er tre muslingefirmaer blevet samlet i én, og den fælles satsning under navnet Vildsund Blue har succes med at produktudvikle, skriver NORDJYSKE Stiftstidende.

- Der var engang, da industrien udelukkende interesserede sig for kødet i muslingen. For mig er kødet kun en del af den samlede forretning. Også muslingeskallerne er et forretningsområde. Og i høj grad også det vand, muslingerne koges i, siger Vildsund Blues direktør, Søren Mattesen, til avisen.

Fjerner dårlige lugte
Han henviser til, at skallerne tidligere var noget, man bare skulle af med, mens de i dag sælges til en række nye formål. Eksempelvis som grundlag for produktion af østers og nye muslinger og til at fjerne dårlige lugte i industrien. Et filter bestående af muslingeskaller og vand er således effektivt til at fange uønskede lugte.

Hvad vandet angår, så er den suppe, som muslingekogningen efterlader, efterspurgt i Japan som ingrediens i skaldyrsprodukter. Og koges suppen ind, får Vildsund Blue et koncentrat, som i pulverform kan bruges i supper og som smagsforstærker.

26 af Limfjordens 31 muslingefartøjer leverer deres fangster ti l Vildsund Blue, der har hovedkvarter i Morsø Foodpark og afdelinger i Nykøbing ved Aggersund.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078