23948sdkhjf

Nye ejere kredser om Larsen Danish Seafood

Advokat tror på hurtigt salg af den konkursramte Løgstør-virksomhed
Et salg af den kuldsejlede fiskevirksomhed Larsen Danish Seafood er ifølge borsen.dk nært forestående.

Flere potentielle købere kredser omkring virksomheden, hvis danske modervirksomhed i Løgstør gik konkurs i november. Produktionen på afdelingen i Tyskland er blevet holdt i gang, mens der arbejdes på højtryk for at finde en køber. Og det ser altså ud til at lykkes.

- Der pågår seriøse forhandlinger med flere potentielle købere, og det er vores forventning, at man er i stand til at lukke en aftale om en hel eller delvis overdragelse af aktiverne ultimo januar medio februar, siger advokat Christian Tornvig Jensen til borsen.dk. Han arbejder hos Elmann Advokatpartnerselskab, der er udpeget som kurator.

Advokaten er ekstra optimistisk, fordi der er flere seriøse deltagere i forhandlingsprocessen, både internationale og danske selskaber.

Larsen Danish producerer makrel, ørred, sild og en andre fiskeprodukter, der bliver solgt hos blandt andre Coop og Dansk Supermarked.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095