23948sdkhjf

Ejer svinger pisken: System Frugt skal tjene mere

Kapitalfond gør klar til at sælge og kræver derfor bedre bundlinje
Danmarks førende producent af sunde snacks som cashewnødder og tørrede abrikoser, System Frugt, skal tjene mere. Det kræver kapitalfonden Odin ifølge Børsen i forbindelse med et forestående salg af snacks-virksomheden.

Odin ejer 80 procent af System Frugt og vil gerne sælge inden for et par år, og derfor presser ejeren på for, at indtjeningen kommer i vejret.

Omsætningen i System Frugt er næsten fordoblet til 600 millioner kroner under Odins fire år lange ejerskab, men bundlinjen er ikke fulgt med op. Det seneste regnskab viser et fald i driftsindtjeningen fra 24 millioner til 17 millioner kroner.

Ledelsen skiftet ud

- Det er bestemt ikke tilfredsstillende, og vi vil have mere ud af bundlinjen. Det var også derfor, vi skiftede ledelsen sidste år, siger Esben Bay-Jørgensen, partner i Odin, til avisen.

Han vil ikke fortælle, hvor meget indtjeningen skal løftes, men lader forstå, at der nu skal gennemføres en række tiltag, som skal skabe indtjeningsværdi.
Odin sagde sidste år farvel til både den administrerende direktør og økonomidirektøren i System Frugt, og Arlas koncerndirektør Jais Valeur blev hentet ind som ny formand.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094