23948sdkhjf

Voldsom brand lægger pølsefabrik i ruiner

Aalbæk Specialiteter i Billund hærget hele natten
En voldsom brand, der opstod søndag sidst på eftermiddagen, har lagt fødevarevirksomheden Aalbæk Specialiteters fabrik i Billund i ruiner. Brandfolk har det meste af natten kæmpet mod ilden, som helt har ødelagt produktionslokalerne, mens administrationen og et lager tilsyneladende er reddet.

Fabrikken i Billund producerer spegepølser og leverpostej, og ilden er tilsyneladende opstået i en såkaldt røggenerator – en maskine, der giver spegepølserne en røget smag, skriber eb.dk.

Kunder bliver berørt

Allerede søndag aften måtte administrerende direktør Mads Quistgaard se i øjnene, at branden vil medføre, at Aalbæk Specialiteter i den kommende tid ikke kan levere til kunderne som planlagt.

- Det er den store af vores fabrikker, og vi kan se, at der ikke kan foregå produktion på stedet. Så det er selvfølgelig alvorligt for os. Det får den konsekvens, at vi ikke kan levere, hvad vi har lovet supermarkederne. De fleste af vores kunder vil blive berørt, siger Mads Quistgaard til Ritzau.

På fabrikken i Billund er der op imod 50 ansatte. Virksomhedens anden fabrik ligger i Farre vest for Vejle.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11