23948sdkhjf

Metro er blevet meldt til politiet

Udløber af den kuldsejlede fusion med Euro Cater
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har politianmeldt Metro. Grossistvirksomheden undlod ifølge styrelsen at give centrale oplysninger til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i forbindelse med sidste års kuldsejlede planer om en fusion med Euro Cater.

- Metro undlod at give os oplysninger, der var væsentlige for vores arbejde med at undersøge, om fusionen ville være skadelig for konkurrencen. Det er alvorligt, og vi har derfor valgt at anmelde sagen til SØIK, konstaterer direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Agnete Gersing i en pressemeddelelse.

SØIK er Statsadvokaten for Særlig International og Økonomisk Kriminalitet.

- Hvis vi godkender en fusion, der begrænser konkurrencen betydeligt, kan det få alvorlige konsekvenser. Det kan skade andre virksomheder, og i sidste ende vil det gå ud over forbrugerne, tilføjer Agnete Gersing.

Der var en anden mulig køber

Metro og EuroCater henvendte sig i begyndelsen af oktober 2014 til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med henblik på at få godkendt Euro Caters overtagelse af to Metro-varehuse i Danmark.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen brugte betragtelige ressourcer på indledende undersøgelser. De viste, at fusionen kunne hæmme den effektive konkurrence betydeligt.

Undersøgelserne viste også, at Metro havde undladt at give helt centrale oplysninger om en anden mulig køber. Oplysningerne var væsentlige for at vurdere, om fusionen kunne godkendes. På den baggrund har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen altså nu valgt at anmelde sagen til Statsadvokaten for Særlig International og Økonomisk Kriminalitet.

Konkurrenceloven foreskriver, at fusioner, der hæmmer den effektive konkurrence betydeligt, skal forbydes. Fusionen mellem Metro og Euro Cater kunne derfor ikke godkendes uden omfattende og yderligere undersøgelser. Det fik parterne besked om sidst i november, og parterne opgav herefter fusionen.


Kommenter artiklen (2)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078