23948sdkhjf

Metro undrer sig over politianmeldelse

- Vi fik kun ét realistisk bud, og det var fra Euro Cater
Den tyske grossist Metro er ifølge FødevareWatch overrasket over at være blevet meldt til politiet af Forbruger- og Konkurrencestyrelsen for ikke at oplyse om et købstilbud fra netbutikken Iposen.

Iposens tilbud om at købe Metros fem varehuse for 150 millioner kroner kunne ikke lade sig gøre inden for grossistens deadline for en tilbagetrækning. Og derfor var buddet fra Euro Cater om at overtage bygningerne i Aarhus og Glostrup den eneste reelle mulighed for en videreførelse af tyskernes Cash & Carry-forretning i Danmark.

Det skriver Metro AG i en mail til FødevareWatch, hvor virksomheden undrer sig over at være blevet politianmeldt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for at undlade at oplyse om buddet fra Iposen.

- Vi er overraskede over at finde ud af, at den danske Konkurrence- og Forbrugerstyrelse har taget kontakt til politiet. Vi respekterer, men deler ikke styrelsens syn på sagen, konstaterer talsperson Lucia Ochando ifølge portalen.

Buddet fra Iposen er centralt, idet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mener, at Metro vildledte ved at undlade at oplyse, at man havde modtaget andre bud på varehusene, udover den anmeldte fusion med Euro Cater. Fusionen blev ikke til noget, fordi styrelsen krævede tid til nærmere granskning af, om den ville hæmme konkurrencen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.192