23948sdkhjf

SF er rasende på EU's fødevareagentur

Hormonforstyrrende stof erklæret ufarligt
Socialistisk Folkeparti er rasende og kalder det en skandale, at det europæiske fødevaresikkerhedsagentur (EFSA) onsdag erklærede, at det hormonforstyrrende stof Bisphenol A ikke er farligt for forbrugerne.

SF's Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentets miljøudvalg, er oprørt.

- EFSA har i dag vist sin flere gange påpegede afhængighed af industrien. Ved at påstå, at Bisphenol A er ufarligt for forbrugerne, har agenturet, som er offentligt finansieret og hvis opgave det er at beskytte os mod farlig kemi, herunder hormonforstyrrende stoffer, valgt at løbe industriens ærinde med meget alvorlige følger for vores sundhed, siger hun i en pressemeddelelse fra SF.

På trods af, at EFSA afviser Bisphenol A’s risiko for forbrugerne, foreslår man samtidig at reducere det såkaldt tolerable daglige indtag (TDI) til 4 µg/kg kropsvægt/dag. EFSA modsiger dermed flere europæiske lande, herunder Danmark Frankrig, Belgien og Sverige, som alle har vedtaget særlige restriktioner for at begrænse brugen af Bisphenol A, navnlig i produkter til børn.

I Danmark anbefaler DTU Fødevareinstituttet for eksempel at nedsætte det tolerable daglige indtag fra de nuværende 50 mikrogram pr. kilo kropsvægt om dagen til blot 0,7 mikrogram.

- Det er ikke til at bære, at EFSA er stikirenddreng for kemikalieindustrien og fuldstændig tilsidesætter forsigtighedsprincippet ved blot at udvælge de studier, der nedtoner risici for forbrugerne. Dagens udmelding er simpelthen for skandaløs til, at vi kan sidde den overhørig. siger Margrete Auken, der forventer, at miljøminister Kirsten Brosbøl straks går i aktion.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094