23948sdkhjf

Tobaks-arving i spidsen for Vestfyen

Augustinus-familien overtager formandsposten i bryggeriet
En fond har i mange år haft det afgørende ord i Bryggeriet Vestfyen i Assens, men nu er det slut, skriver fyens.dk.

Thomas Augustinus fra København er blevet bestyrelsesformand, og det skal han efter planen være i de kommende tre år.

Den nye formand er seneste generation i den kendte tobaksfamilie Augustinus, der skød penge i Bryggeriet Vestfyen i 2006 og tilførte flere portioner i 2008 og 2011.Dermed er familien nu via selskabet Danzigmann Holding den største aktionær i bryggeriet.

Bryggeriet Vestfyens Fond blev stiftet for at holde bryggeriet på lokale hænder, og den har i årevis været største aktionær. Men nu ejer den blot 28 procent af aktierne, mens Augustinus-familien ejer 32 procent. De to storaktionærer har aftalt, at formandsposten skal gå på skift mellem dem hvert tredje år, oplyser fyens.dk

Den 43-årige Thomas Augustinus afløser på formandsposten 69-årige Lars Christian Nielsen.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063