23948sdkhjf

Direktøren bortvist, men MadMarked regner med ”en kanonsommer”

Konkurs helt uden betydning i det sydfynske
Selv om den nu bortviste direktør for MadMarked A/S har erkendt at have flyttet cirka 300.000 kroner ud af firmaet, og selv om den økologiske kædes moderselskab i den forbindelse er erklæret konkurs, så går det stadig rigtig fint i nogle af MadMarked-butikkerne.

Afdelingerne i Præstø og St. Heddinge er begge lukket som følge af konkursen, men i Korsør, i Svendborg og på Skovsgaard Gods på Langeland kan MadMarked fortsætte uændret, fordi de er etableret som selvstændige anpartsselskaber.

- Ideen holder

Og der er fortsat tale om en succes, beretter Fyens Stiftstidende.

- Ideen holder. Det kører godt, både i Svendborg og her. Jeg regner med en kanon-sommer, siger medejer og daglig leder på Skovsgaard Susanne Larsen til avisen. Hendes MadMarked på godset består af en butik med økologiske varer og en café, der har åbent alle dage hele året.

Den bortviste direktør for MadMarked A/S, Jesper Skibstrup, meldte i sidste uge sig selv til politiet, som nu er i færd med at se nærmere på hans økonomiske transaktioner i relation til firmaets økonomi.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187