23948sdkhjf

Bookmaker: Kokke-VM bliver ny dansk succes

Kenneth Hansen fra Svinkløv Badehotel skal løfte tung arv
I denne uge løber det uofficielle kokke-VM, Bocuse d'Or, af stablen i Lyon i Frankrig. Kenneth Hansen fra Svinkløv Badehotel repræsenterer Danmark, og bookmakeren Betsafe har stor tiltro til danskerens medaljechancer.

Bocuse d'Or er en kappestrid mellem verdens dygtigste kokke, og Danmark har stolte traditioner i konkurrencen. Rasmus Kofoed og Jeppe Foldager har i fire af de seneste fem konkurrencer sørget for danske medaljer. Denne tunge arv skal Kenneth Hansen i år forsøge at løfte, når han repræsenterer Danmark i den prestigefyldte gastronomidyst.

Betsafe vurderer, at danskerens medaljechancer er gode, men at guldet dog bliver svært at kokkerere sig til for Kenneth Hansen. Bookmakeren betaler pengene 1,60 gange igen, hvis det ender med en dansk medalje, mens der er odds 3,50 at hente, hvis medaljen bliver af den fineste karat.

Svensk EM-banemand i vejen?

- Bocuse d'Or er storslået gastronomi, som kan gøre tilskuerne mundlamme. Kenneth Hansen er blandt favoritterne efter hans imponerende sølvmedalje ved det uofficielle europamesterskab i Stockholm sidste år. Vi forudser dog, at Kenneths svenske banemand fra EM, Tommy Myllymäki, også vil stå i vejen for den helt store triumf ved Bocuse d'Or, siger Thomas Holm, som er oddssætter hos Betsafe.

Konkurrencen består af hold fra 24 lande. Medaljerne uddeles af en jury, som gennem tiden har inkluderet nogle af gastronomiens allerstørste navne. Vinderen af konkurrencen kan bryste sig af titlen og hjemtage en præmiesum på 20.000 euro.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11