23948sdkhjf

Arla henter energi hos Herning Bioenergi

Millioner af kubikmeter naturgasenheder til Arlas mejeri i Nr. Vium.
Når Herning Bioenergis biogasaftale med EnergiMidt ophører har selskabet fundet et andet sted at sende sin biogas hen. Arlas mejeri Nr. Vium bliver nemlig eneaftager af de foreløbig 7 mio. kubikmeter naturgasenheder, som biogasanlæggene Studsgard og Sindiing-Ørre producerer om året.

Projektchef hos Bigadan, Herning Bioenergis søsterselskab i Bigadan Holding-koncernen, Henrik Lauersen fortæller til Energy Supply, at man netop har indsendt en ansøgning om en VVM-screening af etableringen af en 20 kilometer lang rørledning, der skal forbinde biogasanlæggene med Arlas energicentral i Nr. Vium.

- I forbindelse med aftalen med Arla skal der anlægges en rørledning. Heldigvis er der allerede etableret en mængde gasledninger, som kan anvendes, og så skal der bare indsættes en lille snøvs, så de to biogasanlæg forbindes. Det bliver fra anlægget Studsgaard at den direkte forbindelse til Arla kommer til at gå, forklarer han og understreger, at aftalen indtil videre dækker over al produktion fra de to anlæg, men at rørledningen projekteres, så det vil være muligt at sende mere biogas afsted, alt efter hvordan Herning Bioenergi udvikler sig i fremtiden.

Tidsplanen for hele projektet er endnu ikke fastlagt. Som nævnt har man en VVM-ansøgning til godkendelse, men hos Bigadan og Herning Bioenergi er man klar til at stikke spaden i jorden.

- Vi er i princippet klar til at gå i gang så hurtigt som muligt. Lige så snart VVM-screeningen er klar og markerne er til at køre på igen, fortæller Henrik Lauersen, der ikke kan sige noget om, hvornår de første leverancer af biogas sendes afsted til Arla.

- Men håbet er at det bliver lige efter sommerferien, fortæller han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097