23948sdkhjf

Salgssucces uden investor-millioner

En lille spirebakke med økologiske bønnespirer er blevet til en succes for en jysk iværksætter. Nu vil han ud på de nordiske markeder.
Coops kæder – Fakta undtaget - har taget en spirebakke med økologiske bønnespirer ind på hylderne. Bag den nemme og billige vej til friske bønnespirer står Ole Klemmensen, en 48-årige bagermester fra Tjæreborg. Og den grønne succes har han realiseret uden investorer og hjælpende millioner. Det skriver Børsen.

- Jeg sidder så hjemme på kontoret og køber bønner, frø og emballage og får det sendt til pakkeriet. Så klarer de resten, siger Ole Klemmensen til avisen.

Prisen er holdt nede ved at bruge en emballage, der er standardprodukter ved Færch Plast, men et pakkeri i Rødding står for pakning og distribution

Succesen skal vokse
Både på produktsiden og antallet af markeder skal spire-succesen øges.

Ole Klemmensen er i gang med at udvikle nye bakker med Linsespirer og danske rapsspirer. Samtidig er han i dialog med flere kæder om at tage spirebakken ind. Her fremhæver idemageren særligt Rema 1000 som en interessant partner, da han gerne vil udbrede den lette og sunde spise til de nordiske markeder.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

2.008