23948sdkhjf

Tv-reklame fik flødebollesalg til at gå amok

Du må godt ... arbejde om natten for at følge med efterspørgslen
Tv-reklamer kan, hvis de bliver lavet rigtigt, medføre en dundrende succes.

Det kan de konstatere hos Spangsberg Chokoladefabrik, som sidste år lancerede ”Flødebollelov”-kampagnen, der blandt andet omfattede tv-reklamer. Salget af Spangsberg Flødeboller nærmest eksploderede, og derfor skal satsningen gentages, skriver markedsforing.dk.

I kølvandet på kampagnen voksede efterspørgslen og salget så hurtigt, at virksomhedens sælgere var ved at miste pusten.

- Sælgerne kunne næsten ikke følge med, for de blev presset af butikskæderne, der oplevede efterspørgslen fra forbrugerne. Så sælgerne sagde med et skævt smil til mig, at jeg ikke måtte køre tv igen, for det kunne de ikke holde til, siger Michael Spangsberg, indehaver af Spangsberg Chokoladefabrik, til hjemmesiden.

Fabrikken udvidet

Michael Spangsberg vælger alligevel at køre tv-kampagne igen i år, for resultaterne fra foråret og efteråret 2014 var opløftende – også selv om kampagnen medførte investeringer i en ny flødebollemaskine og en udvidelse af fabrikken i Taastrup. Desuden måtte Spangsberg Chokoladefabrik i perioden gå fra dagsproduktion til døgnproduktion for at kunne følge med.

I dele af tv-kampagneperioderne i 2014 var indsalget til butikkerne seksdoblet, og samlet set ligger salget af Spangsberg Flødeboller over indeks 200 i perioden siden marts 2014, nævner markedsforing.dk.


Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078