23948sdkhjf

AB Catering udvider for 18 millioner

Lageret i Ribe bliver 2.700 kvadratmeter større
Der graves på livet løs uden for AB Caterings domicil i Ribe, hvor en 2.700 kvadratmeter stor lagerudvidelse er på vej, skriver ugeavisen.dk.

Udvidelsen med cirka 50 procent mere lagerplads skal ifølge direktør Søren Johansen give AB Catering mulighed for at fortsætte de seneste års vækst. Han henviser blandt andet til at der er opstået nye muligheder, efter at Metro Danmark lukkede sine butikker i slutningen af 2014.

Potentielle kunder

- Der er potentielle kunder til stede, efter at Metro-butikkerne lukkede, og det kan også give os mere vækst og omsætning. De eksisterende kunder er desuden begyndt at købe varer i et bredere sortiment hos os. Med udvidelsen får vi plads til flere varer og et bredere sortiment inden for både frost-, køle- og tørvarer, siger direktøren til ugeavisen.dk.

Byggeriet koster 18 millioner kroner, og lageret kan Ifølge planen tages i brug omkring 1. september. Ifølge Søren Johansen er der ingen planer om at udvide medarbejderantallet fra de nuværende 65 i forbindelse med udvidelsen.







ugeavisen.dk

AB Catering i Ribe udbygger lageret for 18 mio. kr.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078