23948sdkhjf

Nyt værktøj kan give digitale kanelsnegle

Easyfood i Kolding tilbyder samarbejde på kryds og tværs
Hvis man om ikke så længe køber et stykke bagværk på en café eller en tankstation, er det muligvis blevet udviklet i et digitalt værktøj, skriver Børsen.

Bageriet Easyfood i Kolding har således netop præsenteret et nyt brødprodukt, en slags prototype, der er blevet til via en proces, hvor flere parter har samarbejdet på kryds og tværs via et digitalt værktøj.

På den webbaserede samarbejdsplatform har et produkt sin egen mappe, hvor al information samles. På den måde er det pludselig blevet meget lettere at holde styr på de mindst 100 ideer til nye produkter, som hvert år bliver testet af hos Easyfood. Måske halvdelen af dem kommer ud på butikshylderne, skriver avisen.

Hurtigt overblik

Den digitale arbejdsproces foregår på den måde, at der er oprettet en lang række teams, hvori kan indgå råvareleverandører, kunder og selvfølgelig folk fra Easyfood.

Skal der eksempelvis udvikles en ny type pølsehorn, kan alle involverede gå ind på det pågældende sagsnummer og hurtigt overskue alt, hvad der findes af oplysninger om for eksempel ingredienser, teknik, markedsføring, tidsfrister og lignende på lige præcis dette produkt.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078