23948sdkhjf

Hansen & Co lander Bornholms Mosteri

Distributør får eksklusiv aftale - bare ikke på Bornholm
- Nu slipper vi for at tænke på salg og fakturering - og det giver mere tid til at dyrke eksportmarkedet, konstaterer direktøren for Bornholms Mosteri, Morten Kolind, efter at mosteriet har indgået en aftale med den landsdækkende distributør af softdrinks Hansen & Co.

Aftalen giver Hansen & Co enerettighederne til salg og distribution af most og saft fra Bornholms Mosteri på Grønland, på Færøerne og i hele Danmark - dog med undtagelse af Bornholm, hvor mosteriet fortsætter med de nuværende grossister.

Hansen & Co har et landsdækkende salgs- og distributionsnetværk med salg af drikkevarer direkte til restauranter og detailhandlen samt via grossister.

Slut med små mængder

- Hidtil har kunder og grossister bestilt direkte hos os, og vi har leveret direkte til dem. En enkelt restaurant skal måske kun have nogle få kasser, men med denne aftale kan vi nøjes med at sende hele paller til Hansen & Co, siger Morten Kolind til Food Supply.

- Udover at vi sikrer en mere optimal distribution og øget tilgængelighed for vores kunder, så giver samarbejdet med Hansen & Co os mulighed for at nå ud til flere kunder, påpeger han.

Bornholms Mosteri blev etableret i 2006 som et kommunalt beskæftigelsesprojekt, men i juni 2013 blev virksomheden overtaget af to bornholmske virksomheder – michelinrestauranten Kadeau og fiskerivirksomheden A. Espersen, suppleret af kapital fra Den Sociale Kapitalfond. En stor andel af medarbejderne hos Bornholms Mosteri er socialt udsatte
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078