Fiskere lægger pres på supermarkedskæderne
Vil have flere danskfangede vildfisk i kølediskene
- Vi vil gerne i dialog med detailhandlen, så vi både kan få flere danskfangede vildfisk i kølediskene og samtidig få en større variation i udvalget til forbrugerne.
- I dag er der ofte kun tre forskellige fisk, som forbrugerne kan købe fersk, når de køber ind i deres lokale dagligvarebutik. Det er laks fra Norge, torsk fra Norge og så danske rødspætter. Kun ganske sjældent er der andre ferske fisk eller skaldyr – det kan eksempelvis være vakuumpakkede, ferske muslinger – selv om de danske fiskere lander masser af andre arter: Kulmule, kuller og sej for at nævne nogle, siger formanden for de danske fiskere, Svend-Erik Andersen, til bladet.