23948sdkhjf

Nowaco sætter ny omsætningsrekord

Samtidig udnævner den nordjyske fødevarekoncern ny direktør som led i et løbende generationsskifte.
Nowaco kom yderst fornuftigt ud af regnskabsåret 2014, hvor den nordjyske fødevarekoncern realiserede en omsætning på 2.477 mio. kr., hvilket er det højeste niveau i virksomhedens historie.

Resultatet af primær drift lød på 43,1 mio. kr., hvilket er en stigning på 5 procent i forhold til det foregående regnskabsår.

- Den positive udvikling af nye udenlandske kontorer og forretningsområder fortsatte i 2014, hvilket er et væsentligt bidrag til den positive økonomiske udvikling i koncernen. De seneste to år har Nowaco således åbnet otte nye kontorer globalt og fælles for disse er, at de har fået en meget tilfredsstillende start, konstaterer adm. direktør Preben K. Nielsen.

Han forventer, at Nowaco i indeværende regnskabsår fortsætter med at udbygge markedspositionen, så både omsætning og overskud overgår 2014-niveauet.

Datter indtræder som produktion
På det interne plan markerer offentliggørelsen af årsregnskabet også et skridt i frem i virksomhedens løbende generationsskifte.

Således indtrådte Katja Nowak Nielsen i Nowaco's direktion med titel af COO eller driftsdirektør i forbindelse med selskabets generalforsamling den 27. marts.

Direktionen består herefter af CEO Preben K. Nielsen, COO Katja Nowak Nielsen, COO Peter Fisker Olesen og CFO Brian S. Larsen.

Internationalt udsyn

Nowaco beskæftiger i dag 145 medarbejdere fordelt med 80 ansatte på hovedkontoret i Aalborg og 65 ansatte i datterselskaber/repræsentationskontorer.

Virksomheden er repræsenteret i USA, Brasilien, Argentina, UAE, Indien, Hong Kong, Kina, Vietnam, Australien, Makedonien, Spanien, Norge, Columbia, Tyrkiet og Canada med egne datterselskaber og repræsentationskontorer.

Nowaco købte sidste år varer i 64 lande og solgte til 97 lande.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08