23948sdkhjf

Cykelrytter opfinder cykel, der kan spises

Dansk iværksætter har solgt "genialt koncept" til 41 lande
Den danske cykelrytter Maria Berg tog onsdag formiddag på fødevaremessen i Odense den danske fødevarebranche med storm, da hun løftede sløret for en opfindelse, som kan få vidtrækkende konsekvenser.

Maria Berg har efter tre års hårdt arbejde fået patent på en cykel, der kan spises, og hun har allerede solgt ideen til 41 lande, hovedsageligt i Europa og Sydamerika.

- Det her er kæmpestort, ikke bare for mig, men for hele verden. Mange af mine samarbejdspartnere kalder det "et genialt koncept", og jeg er tilbøjelig til at give dem ret, konstaterede Maria Berg ved afsløringen i Odense, hvor også fødevareminister Dan Jørgensen var vildt begejstret.

Mest stolt af sadlen

Den nordjyske opfindelse, kaldet "Eatable Bike", er baseret på ideen om, at det ikke skal være noget problem, hvis man bliver sulten, når man er ude og cykle. Hjulene er således lavet af kæmpestore frankfurterpølser, som i en særlig naturtarm kan holde til at køre på både asfalterede veje og naturstier. Selve cykelstellet er fremstillet af galvaniserede pasta-plader, der blot skal koges, og lygterne er placeret i små, udhulede og langtidsholdbare skinker.

- Men det, jeg er allermest stolt af, er selve cykelsadlen. Det er ægte leverpostej i en klassisk leverpostejsbakke, som er monteret ved hjælp af fiberbaserede kartoffelsøm. Det smarte er, at man jo selv varmer leverpostejen op, når man sidder på den. Efter en tur på cirka 72 kilometer har den nået den helt rette temperatur, fortalte Maria Berg til bragende bifald fra forsamlingen.

Det forventes, at "Eatable Bike" allerede 1. april næste år vil være solgt i langt over 200.000 eksemplarer.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109