23948sdkhjf

Cimbric får både efternavn og nyt brand

Lemvig-virksomhed hedder nu Cimbric Fiskekompagni
Den Lemvig-baserede fiskevirksomhed Cimbric, der er søsterselskab til Jeka Fish, har skiftet navn til Cimbric Fiskekompagni. Samtidig lancerer virksomheden et nyt consumer brand under navnet "Havet's".

Navneændringen skyldes ifølge direktør Halldór Arnarson., at det nye navn beskriver virksomheden bedre end bare "Cimbric". Virksomheden er et handelskompagni, der driver oversøisk handel med fisk og skaldyr, som bliver bearbejdet i Lemvig.

Det nye Havet's-brand er en serie af bæredygtige fisk og skaldyrsprodukter til det nordiske detailmarked og en del af en langsigtet strategi..

- Vi har haft stor succes med vores fiskefrikadeller, og derfor ønsker vi nu at skabe et stærkt varemærke og koncept, hvor vi
kan placere vores egenudviklede produkter, siger Halldór Arnarson.

Vil være kendt varemærke

Det nye sortiment består blandt andet af fiskefrikadeller med 90 procent bæredygtig, linefanget torsk. Første del af konceptet vil blive vist frem på Food Expo, verdens største seafood-messe, i Bruxelles i de kommende dage.

- Vores mål er at gøre Havet’s til et kendt varemærke indenfor fiske-­‐og skaldyrsprodukter. Vi vil løbende udvide sortimentet med nye og
spændende produkter i en tæt dialog med vores kunder og forbrugerne, konstaterer direktøren.

I forbindelse med navneskiftet har Lemvig-virksomheden også fået nyt logo.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.284