23948sdkhjf

Agro Food Park byder på peptalk og netværk

Arrangementet i Aarhus har før ledt til store millionprojekter
Fødevarefolk, der gerne vil have et større netværk og ny inspiration, får masser af chancer i Aarhus, når der 7. maj er speednetworking hos Agro Food Park.

Her bliver der holdt møder på kryds og tværs mellem deltagerne. Hvert møde varer kun nogle få minutter, hvorefter man skifter bord og møder nye mulige samarbejdspartnere.

Arrangør Søren Madsen fra Agro Food Park konstaterer, at der virkelig er tryk på, og hans omfattende logistiksystem sikrer, at alle kommer effektivt rundt blandt de formentlig 75-80 deltagere.

- Man når i hvert fald nok at speednetworke med 75 procent af de andre - og under alle omstændigheder sørger vi for, at alle møder dem, de har værdi af at møde. Folk er meget trætte, når de går hjem, fortæller Søren Madsen til Food Supply.

Tocifret millionprojekt født i 2013

Det er sjette år i træk, at Agro Food Park arrangerer speednetworking, og erfaringerne er ifølge arrangøren særdeles gode.

- Vi har adskillige gange set, at også særdeles store projekter er blevet født via en første kontakt på vores speednetworking. Jeg kan ikke nævne navne, men der eksisterer for eksempel et to-cifret millionprojekt, som kun eksisterer, fordi deltagerne mødte hinanden på arrangementet i 2013, nævner Søren Madsen.

- Det er aldrig til at vide, hvor den gode idé kommer fra, og man kan blive overrasket hver gang, tilføjer han.

Agro Food Park og advokatfirmaet Kromann Reumert, der er medarrangør, opfordrer til, at man kommer med både aktuelle udfordringer, ideer, skuffeprojekter, viden og nysgerrighed. Arrangementet er for foretningsudviklere i fødevareindustrien, producenter, detailhandlen og catering, forskere, investorer, banker, leverandører, rådgivere og alle andre, der har noget at bidrage med.

Inden det går løs med speednetworking får deltagerne en peptalk fra iværksætteren Casper Vester, der i 2012 etablerede firmaet Raw Snacks sammen med to partnere. Han taler om, hvordan man skaber værdi via sit netvært - noget, som han selv har haft stor succes med.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094