23948sdkhjf

Nordic Food Lab bag endnu en omgang myre-gin

Danske Nordic Food Lab og engelske The Cambridge Distillery har haft stor succes med sin Anty Gin - fremstillet på den røde skovmyre. Første batch er næsten udsolgt og nu gør man klar til yderligere produktion.
Tilbage i oktober 2014 blev The Cambridge Distillery og Nordic Food Lab færdig med produktionen af Anty Gin. En gin fremstillet på den røde skovmyre - hvor hver flaske gin indeholder essensen af ca. 62 røde skovmyrer foruden feber-nellikerod, brændenælde,sort løvstikke og selvfølgelig enebær.

- Da hele produktionen, lige fra sankning af urter og myrer til destilleringen af kun en liter ad gangen er arbejdskrævende, blev der i første omgang kun produceret 99 flasker, der blev sat til salg i slutningen af oktober, fortæller Jonas Astrup Pedersen fra Nordic Food Lab. Og selvom man ikke har været så offensive i markedsføringen, så er det alligevel gået godt med salget alene via Nordic Food Lab og destilleriets egne kanaler.

- Nordic Food Lab er målt på mandskab, en lille organisation, så strategien har været, at præsentere Anty Gin i de sammenhænge vi jævnligt optræder i. Dels fordi vi, overfor de mennesker vi rent faktisk kan se i øjnene, gerne vil øge kendskabet til Anty Gin og dels fordi vi ikke har et stort markedsføringsapparat i baghånden, men i særdeleshed fordi det ganske fint repræsenterer det arbejde vi laver, tilføjer han.

Nu er der så gået syv måneder siden parterne præsenterede Anty Gin, og det ser ud til, at det ikke bliver ved de 99 flasker.

- Det er stadigvæk muligt at erhverve sig en flaske fra det første batch, men vi har oplevet en stigende interesse i løbet af de sidste par uger. Vi håber derfor inden for en overskuelig periode at kunne melde udsolgt. Det betyder samtidig også at vi har planer om at producere endnu et batch i nær fremtid.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079