- Fint fødevareforlig med lidt malurt i bægeret
KLUMME: Vi kunne ærligt talt ikke have skrevet det meget bedre selv, og i resten af Europa er de ganske misundelige, konstaterer Danske Slagtermestres direktør
Torsten Buhl er stort set helt tilfreds med det nye fødevareforlig. Privatfoto
Kendetegnende for udmeldingerne fra de andre lande var, at fødevarekontrollen generelt er uforstående over for de forretningsdrivende og deres hverdag, at den gør det svært at drive forretning, og at politikere og myndigheder lytter meget lidt til erhvervets udøvere.
Det generelle billede – også for Sydeuropa – er, at forholdet mellem myndighederne og de forretningsdrivende er nogenlunde det samme, som det var i Danmark dengang, da den konservative Lars Barfoed var familie- og forbrugerminister og indførte en såkaldt ”nul-tolerance”, der gjorde alle fødevareproducenter og -handlende til formodede forbrydere. Det var borgerlig erhvervspolitik, så det gjorde noget, og at dømme efter udsagnene fra vore europæiske kolleger er det stadig sådan, det forholder sig i store dele af kontinentet.
Overmåde glædeligt
I Danmark er vi heldigvis kommet videre og nyder nu om dage godt af, at både politikere og myndigheder har indset, at de bedste resultater nås i dialog og samarbejde og i erkendelse af, at sikre fødevarer er et fælles ansvar for dem, der producerer og sælger varerne, og dem, der laver og håndhæver reglerne. Helt grundlæggende gælder det jo om at sikre, at der er nogle, der har lyst til at arbejde med mad og fødevarer under betryggende forhold, og det er det de færreste, der har, hvis det skal foregå med en pistol i ryggen.
Derfor er det overmåde glædeligt, at politikerne har lyttet til erhvervet i forbindelse med det såkaldte ”Fødevareforlig III”, som de lige nåede at indgå, inden Folketingsvalget blev udskrevet.
Og det har de virkelig. Forinden havde Danske Slagtermestre, Ostehandlerforeningen og Danmarks Fiskehandlere på foranledning af Horesta og sammen med lang række andre erhvervsorganisationer sendt politikerne en ønskeliste, som langt hen ad vejen er imødekommet.
Whistleblower-ordning er malurten
F.eks. læser man i forliget:
”Der suppleres med en yderligere vejledningsindsats for at understøtte de virksomheder, der gerne vil følge reglerne, og Fødevarestyrelsen sætter samtidig særligt ind over for brodne kar, der gentagne gange overtræder reglerne.”
”Samtidig skal der ses på arbejdet med at gøre kontrollen mere ensartet, så vilkårlighed modvirkes, og på hvilken måde man kan styrke kontrollens vejledende funktion. Der tænkes både i forbindelse med det konkrete kontrolbesøg og virksomhedernes mulighed for at kontakte Fødevarestyrelsen.”
”Der igangsættes et pilotprojekt, som skal tilbyde virksomheder mulighed for forhåndsgodkendelse af indretningen af fødevarevirksomheder […]. Specialisering og faglig ensartethed hos de tilsynsførende i deres vejledningsrolle skal styrkes.”
Vi kunne ærligt talt ikke have skrevet det meget bedre selv, og i resten af Europa er de ganske misundelige.
Malurten i bægret er en ”whistleblower-ordning”, som skal gøre det endnu mere anonymt at anmelde en arbejdsgiver, end det allerede er. Det kom med efter ønske fra venstrefløjen og til Fødevareforbundet NNFs udtalte begejstring. I de kredse mestrer man nemlig kunsten at væmmes ved både arbejdsmangel og arbejdsgivere.
(Torsten Buhl er direktør for Danske Slagtermestre, der deler sekretariat med Ostehandlerforeningen for Danmark og Danmarks Fiskehandlere)
