23948sdkhjf

Novozymes fordobler kapaciteten

Stigende efterspørgsel efter biofarmaceutiske produkter har fået Novozymes til at opgradere sin produktion i Sverige.
For at klare den stigende efterspørgsel efter biofarmaceutisk produktion har Novozymes opgraderet sit eksisterende cGMP-anlæg i Lund, Sverige.

Novozymes' cGMP-anlæg i Lund udvikler og fremstiller Novozymes' biofarmaceutiske produkter. På anlægget udføres der også kontraktprocesudvikling og fremstilling for andre virksomheder i biotekindustrien.

Hvad angår kontraktydelser deltager Novozymes Biopharma i Lund i mange led i den biofarmaceutiske værdikæde – fra den tidlige udviklingsfase med fremstilling af præklinisk og klinisk materiale hele vejen til kommerciel produktion af aktive ingredienser i industriel skala.

Opgradering på flere fronter
Nyindretningen af Novozymes' anlæg i Lund omfatter en komplet fabrik med fordoblet kapacitet i forhold til tidligere samt opgraderede kvalitetssystemer, forbedret materialehåndtering og et nyt automatiseringssystem, som tilsammen sikrer overholdelse af cGMP-kravene langt ud i fremtiden.

cGMP (current Good Manufacturing Practice eller på dansk: eksisterende god fremstillingspraksis) er den kvalitetsstandard, der kræves af sundhedsmyndighederne i forbindelse med fremstilling af lægemidler og medicinske anordninger i det meste af verden.

Novozymes i Lund
Novozymes har haft et cGMP-anlæg til biofarmaceutisk produktion siden 2002, hvor virksomheden erhvervede det svenske selskab BioGaia Fermentation. I dag har anlægget i Lund 85 medarbejdere, hvoraf de fleste er beskæftiget med cGMP-proteinproduktion.

Novozymes i Lund er en del af forretningsenheden Novozymes Biopharma, som også har afdelinger i Australien og England.

Biopharmaceuticals
Novozymes’ biofarmaceutiske produktportefølje består af rekombinante proteiner, som Novozymes sælger til den farmaceutiske industri. I mange år har denne industri anvendt proteiner, der kun fandtes i blod og organer fra mennesker og dyr. Novozymes har som alternativ hertil udviklet rekombinante proteiner, der altså ikke er udvundet af dyr eller mennesker; herved undgås risikoen for sygdomsoverførsel fra dyr til menneske eller fra menneske til menneske.

Kilde: Novozymes

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095