23948sdkhjf

Kulinarisk Rosenfeldt tager form igen

Fødevarefestival på sjællandsk gods for syvende gang
Arbejdsgruppen bag den sydsjællandske fødevarefestival Kulinarisk Rosenfeldt er atter i fuld sving med forberedelserne til årets festival på Rosenfeldt Gods ved Vordingborg. Festivalen foregår som altid den første søndag i september - i år altså 6. september.

Kulinarisk Rosenfeldt har eksisteret siden 2009, hvor Grønt Center i Holeby tog initiativ til at samle gode folk fra fødevare- og turismenetværk i hele Region Sjælland om at skabe en festival for regionens kvalitetsfødevarer og kunsthåndværk. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, der fremover skulle varetage administrative og praktiske opgaver ved den årligt tilbagevendende begivenhed.

Og den arbejdsgruppe eksisterer endnu, nu på syvende år. I 2013 stiftede arbejdsgruppen foreningen Kulinarisk Rosenfeldt, hvor medlemskontingentet består i det arbejde, man lægger i arbejdsgruppen. Festivalen modtog i et par år tilskud fra Vordingborg Kommune, men har siden 2013 eksisteret for egne midler.

Kendte kokke spøger i kulisserne

- Men idéen om at lave en større event i eventen på festivalen, for eksempel besøg af kendte kokke, spøger da i kulisserne. Til den tid vil vi få brug for kommunens støtte igen, siger foreningens formand, Joan Thorlin. Hun er selv fåre-, gede- og skovgriseopdrætter samt kogekone fra Lolland. Siden hun kom ind i arbejdsgruppen i 2012, har hun stået for festivalens café.

Indtil videre er kræfterne i arbejdsgruppen dog ikke til at arrangere noget ekstraordinært - så også i år vil alt være ved det gamle den første søndag i september. Det vil sige udstilling og salg af lækre fødevarer og spændende kunsthåndværk samt forskellige aktiviteter for alle aldre.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078