23948sdkhjf

Test: Alle rejer smager ens

En test fra Videnscenter for Fødevarer og Sundhed konstaterer, at der ikke er nævneværdig forskel på smagen af henholdsvis billige og dyre rejer.
Videnscenter for Fødevarer og Sundhed (Viffos) har testet smagen på billige og dyre rejer, og resultatet er overraskende, at der ikke er nævneværdig forskel, skriver Politiken.

Mange forbrugere har en forudindtaget mening om rejer, eksempelvis at store rejer er bedst, eller at rejer, der ligger i lage, er dårligst. Men rejetesten antyder klart, at dette blot er myter.

De 17 testpersoner er studerende på Ernæring- og Sundhedslinjen og er ikke trænede i at vurdere fødevarer efter smag. Dette for at få en forbrugers synsvinkel på produkterne frem fo en eksperts vurdering.

Om rejerne er store eller små, tynde eller tykke, friske eller frosne, gør åbenbart ikke den store forskel, når det kommer til vurderingen af smagen, fortæller testleder Jens Knudsen om resultatet.

Læs mere om testen på www.tjek.dk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094