23948sdkhjf

Nowaco får en ekstra topchef

Nordjysk handelskæmpe udvider direktionen med Tom Leth Jensen fra egne rækker
For få måneder siden kom Katja Nowak Nielsen - datter af stifter Preben K. Nielsen - ind i direktionen i den nordjyske handelsvirksomhed Nowaco som driftsdirektør, COO. Nu har Nowaco udvidet med yderligere en COO i form af Tom Leth Jensen.

Direktionen er dermed inden for få måneder blevet markant styrket på driftsområdet, hvor selskabet har tre driftsdirektører - Peter Fisker Olesen, Katja Nowak Nielsen og Tom Leth Jensen - som udgør topledelsen sammen med CEO Preben K. Nielsen.

- Tom Leth Jensen har været ansat 9 år hos Nowaco og har opnået et stadig større strategisk ansvar, hvorfor det er naturligt at indsætte ham i direktionen på nuværende tidspunkt, konstatererr Preben K. Nielsen i en pressemeddelelse.

Regional struktur

Samtidig med udvidelsen af direktionen har Nowaco indledt implementeringen af en regional organisationsstruktur, som skal danne solidt fundament for selskabets fremtidige vækst, tilføjer han.

Nowaco blev etableret i 1972 og har ikke mindst de seneste år været inde i en markant udvikling, der har medført åbning af 10 nye kontorer på to år, så der nu er 20 lokationer globalt. Alene i juni har virksomheden åbnet kontor i Uruguay og Italien, og der er også planer om at åbne et kontor i København.

Virksomheden med hovedkontor i Aalborg er i dag en af de førende trading- og distributionsvirksomheder på det danske fødevaremarked. Nowaco havde i 2014 en omsætning på cirka 2,5 milliarder kroner.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063