23948sdkhjf

Fødevarestyrelsen rykker 130 mand til Vejen

130 medarbejdere fra Fødevarestyrelsens kontorer i Esbjerg og Vejle skal fra september 2016 møde ind i Vejen.
​​Fødevarestyrelsens medarbejdere i Sydjylland kommer til at køre en ny vej på arbejde fra september næste år. Der flytter styrelsens kontorer i Vejle og Esbjerg nemlig til Søndergade 50 i Vejen, så alle medarbejdere kommer til at sidde samlet.

- For det første håber jeg, at det vil give en anden synergi medarbejderne imellem, og give et større udbytte af de erfaringer, de får i hverdagen. For det andet, så sparer det os for fire millioner kroner årligt. Så det er ønsket om at få samling på tropperne og ikke et fravalg af Esbjerg og Vejle, der har drevet værket. Fødevarestyrelsen har været meget glad for at have kontorer i de to byer, siger direktør i Fødevarestyrelsen, Esben Egede Rasmussen.

Besparelser koster ikke arbejdspladser
Flytningen giver besparelser gennem billigere husleje og samlet drift, men vil ikke komme til at koste arbejdspladser, understreger direktørne.

- De ansatte bor i hele det sydjyske område, så de er vant til at flytte sig for at komme på arbejde. Mange arbejder som tilsynsførende, der kan køre ud direkte fra deres bopæl, og det kommer ikke til at ændre sig. Derfor tror og håber jeg heller ikke, at der vil være nogen, der stopper på grund af flytningen, siger Esben Egede Rasmussen.

På afdelingerne i Vejle og Esbjerg arbejder medarbejdere fra Fødevarestyrelsens fødevare- og veterinærenheder samt folk fra Fødevarestyrelsens Rejsehold og Det Veterinære Rejsehold.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109