23948sdkhjf

Dansk eksporttab i Rusland kan blive permanent

Russerne i fuld gang med at øge egen produktion
Dansk landbrug og fødevareindustri er ved at miste et af sektorens vigtigste eksportmarkeder permanent, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. Ruslands boykot af fødevarer fra Vesten har udløst voldsomme prisstigninger på lokale, russiske landbrugsvarer. Det får de russiske landmænd til at øge produktionen i et tempo, som hurtigt mindsker behovet for importerede fødevarer.

- Når boykotten en dag afblæses, vil det være et helt andet marked, som de danske virksomheder vender tilbage til. Russisk økonomi er alvorligt svækket, og samtidig har russerne sat ekstra turbo på udviklingen af deres egen landbrugssektor. Begge dele mindsker importen, vurderer cheføkonom Thomas Søby, Landbrug & Fødevarer.

Eksplosive prisstigninger

Ruslands import af svinekød faldt med 55 procent i 2014, og nedgangen er fortsat i år. Nedgangen i importen har fået priserne på landbrugsvarer til at stige eksplosivt i Rusland, hvilket forgylder de russiske landmænd.
De øger derfor produktionen af mælk, kød, grøntsager og andre landbrugsvarer, og den russiske regering har sat ekstra fart på væksten ved at indføre billige, statsstøttede lån til landmænd, der udvider.

- Kombinationen af høje markedspriser og statsstøtte skaber en meget stærk motivation til at øge produktionen. Man ser da også en markant vækst i den russiske svineproduktion for tiden, siger Jytte Rosenmaj næstformand for Idavang A/S. til avisen. Idavang er en danskejet landbrugskoncern, som driver en lang række store svinefarme i Rusland og Litauen.

Flere af Ruslands allerstørste landbrugskoncerner har de seneste uger annonceret planer om udvidelser i milliardklassen.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08