23948sdkhjf

Døde østers i Limfjorden vækker bekymring

Det kan være tegn på frygtet parasit.
Flere østers end normalt dør lige nu i Limfjorden, og det bekymrer folkene bag et stort østersprojekt i fjorden, skriver DR Midt og Vest.

Direktør Bjarne From fra Limfjordsøsters ApS, der er med i opdrætsprojektet, oplyser til DR, at der i en del af området omkring Oddesund og Venø er konstateret op til 40 procents dødelighed.

Det er endnu for tidligt at sige, hvad årsagen til de døde østers i Limfjorden er - men Fødevarestyrelsens fandt ved prøver sidste år parasitten bonamia, en mikroskopisk larve, to steder i fjorden.

- En dødsdom


- Hvis den sætter sig på en østers, er det en dødsdom, siger Bjarne From til DR Midt og Vest. Han fastslår, at hvis parasitten vitterligt er skyld i de nye dødsfald, og hvis den bliver på stedet, så dør alle områdets østers.

Bonamia-parasitten udryddede i 1979 og 1980 hele bestande af fladøsters andre steder i Europa.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063