23948sdkhjf

Høje fødevarepriser skaber uro i Asien

Halvdelen af verdens befolkning lider under de himmelhøje fødevarepriser og det fører til uro i en række asiatiske lande.
Prisen på hvede er i dag himmelhøj. I løbet af de seneste år er prisen blevet firdoblet, skriver Dagbladet Børsen.

Også priserne på svinekød er steget markant. I Kina er prisen steget med ca. 70 pct. inden for det seneste år, og netop svinekød er en vigtig ingrediens i en kinesers hverdagsmad.

Prisen på ris er den højeste i 20 år. Bare i år er den fordoblet til 20,26 dollar for 100 pund. Ris er den vigtigste fødevare for 3 mia. mennesker, og i de asiatiske lande og i mange afrikanske og sydamerikanske udgør fødevarerne 50 pct. af familiens budget mod kun 15 pct. i Vesten. De stigende priser har tvunget asiaterne til at skære ned på deres øvrige forbrug.

Ifølge avisen vurderer Verdensbanken, at de stigende fødevarepriser er en større trussel for Asiens befolkning end den internationale finanskrise. Og det internationale risforskningsinstitut i Manila udtaler, at mangel på ris altid har ført til uro i samfundet, og derfor bør alle være betænkelige ved den nuværende situation.

Kilde: Dagbladet Børsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078