23948sdkhjf

Fin slutspurt for den danske høst

Det er gået bedre end forventet, oplyser Danish Agro
Høsten 2015, der er gået ind i sin afsluttende fase, har været sen, effektiv og med fornuftige udbytter og kvalitet, oplyser Danish Agro.

Med cirka 75 procent af den samlede høst i hus, og baseret på mange tusind kornanalyser, er direktør i Danish Agro Henning Fog klar med sin foreløbige vurdering af årets høst.

- Generelt må vi sige, at høsten er gået bedre end forventet, og hvis vi bare ser en-to måneder tilbage, så perspektiverne lidt mere dystre ud, nævner han.

- Fin sol og varme i august har dog været med til at sætte en god slutspurt ind for afgrøderne. Udbytterne har generelt været fine og i samme niveau som sidste år. Vi har generelt modtaget fine, tørre varer i god kvalitet hos Danish Agro, tilføjer direktøren.

Rugen er absolut brødegnet

Det korte overblik ser således ud:

Byg: Fine udbytter i niveau med sidste år.
Hvede: Udbytterne er en lille smule lavere end sidste år, men kvaliteten har været fin.
Rug: Rughøsten viser et lidt mindre udbytte i år, men rugen har vist god kvalitet og er absolut brødegnet.
Raps: Fine udbytter i niveau med sidste år, og det samme gælder olieindholdet, der også rammer niveauet fra sidste år.

Samlet set er der en tendens til lidt lavere proteinindhold i årets høst sammenlignet med 2014.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095