23948sdkhjf

Arla: Rynkeby er ikke sat til salg

Koncernen maner salgsrygter i jorden
Arla har ikke sat Rynkeby til salg, men der er sat en proces i gang, oplyser koncernen i en pressemeddelelse.

Meldingen kommer i forlængelse af, at finans.dk i sidste uge skrev, at mejerikoncernen er i gang med at lede efter en køber til juicevirksomheden, som Arla har ejet i 17 år.

I pressemeddelelsen konstaterer Arlas vice-administrerende direktør, Povl Krogsgaard , at Rynkeby er et lønsomt datterselskab for Arla med et stort potentiale for yderligere vækst.

Det betyder imidlertid ikke, at Rynkeby ikke måske bliver sat til salg.

Langsigtede strategiske muligheder

- Vi har indledt en proces, der skal kortlægge de langsigtede strategiske muligheder for Rynkeby, og det er endnu alt for tidligt at sige, hvad den proces vil føre til, nævner Povl Krogsgaard.

Arla afviser samtidig, at virksomheden skulle overveje at sælge Rynkeby eller andre datterselskaber for at skaffe penge til sine andelshavere, landmændene, som er trængte i øjeblikket på grund af faldende mælkepriser.

- Den proces, vi nu har indledt med Rynkeby, har været planlagt siden sidste år og har intet med den aktuelle økonomiske situation i mejeriindustrien at gøre. Vi går grundigt til værks og forventer tidligst en afklaring i 2016, uanset hvad processen ender med, bemærker Povl Krogsgaard.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126