23948sdkhjf

Hempel overvejer at lukke dansk produktion

Hempel har netop meddelt sine medarbejdere i Kgs. Lyngby, at ledelsen overvejer produktionsenhedens fremtid. Den endelige beslutning træffes inden for de næste 21 dage.
Hempel A/S har fået mandat fra ejeren, J.C. Hempel’s Fond, til at overveje produktionsenhedens fremtid i Lundtofte, Kgs. Lyngby. Dette er blevet meddelt medarbejderne i dag. Medarbejderne er nu involveret i en proces, der afgør produktionens fremtid i Danmark.

Besluttes det at afvikle produktionen i Lundtofte, Kgs. Lyngby, vil der fortsat produceres maling over de to år, hvorefter lukningen vil finde sted.

- Globalt set er Hempel A/S i en stærk vækstfase, men vi opererer i et omskifteligt marked og er i hård konkurrence med andre internationale producenter af maling. Det betyder, at det desværre ikke længere er muligt at producere maling til konkurrencedygtige priser i Danmark. Vi er derfor kommet i en situation, hvor vi må overveje at flytte produktionen til Polen for at sikre den fremtidige konkurrencedygtighed, siger Pierre-Yves Jullien, CEO for Hempel Gruppen i en pressemeddelelse.

Den endelige beslutning træffes inden for 21 dage.

Mandatet gælder udelukkende produktions- og logistikaktiviteterne. Der er ikke planer om at afvikle Hempel’s øvrige afdelinger i Kgs. Lyngby.

Kilde: Hempel

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11