23948sdkhjf

Easyfood-direktør: Vi kan da blive megastore

Flemming Paasch tror på, at omsætning på 200 millioner snart er fordoblet
Hos Easyfood i Kolding er stifter og direktør Flemming Paasch og hans medarbejdere godt i gang med at gøre en kæmpesucces til en gigantsucces.

Direktøren bobler i hvert fald af optimisme og er ikke i tvivl om, at sidste års rekordomsætning på 200 millioner kroner langt fra bliver den sidste rekord. Han anslår, at omsætningen i år stiger 8-10 procent, men det vil om alt går vel ikke være for noget at regne i fremtidens regnskaber, forudser han.

- Hvor store kan I blive?


- Vi kan da blive megastore. Lige nu er vores eksportandel på cirka 10 procent, men vi forventer, at den er steget til 50 procent om tre år. Og så vil vi være oppe på den gode side af 400 millioner i omsætning, siger Flemming Paasch.

Optimismen skyldes ikke mindst virksomhedens evne til hele tiden at forny sig med nye produkter, og her er Flemming Paasch specielt glad for det, han betragter som årets hidtil bedste idé: En serie af protein-snackbars, som er godt i gang med at blive et hit.

-Dem har vi meget store forventninger til. Ikke mindst fordi vi i modsætning til alle andre kan pasteurisere dem på vores bagerilinje med ovne, siger han om bar-serien, der fås i tre varianter: En med rødbede, en med ingefær og karry og en med chiafrø.

Over 100 nye produkter er linet op

Proteinbarerne er dog langt alene på nyhedshylden hos Easyfood, som har over 200 forskellige varenumre, og som p.t. har gang i cirka 35 nye projekter. Hvert projekt omfatter typisk tre-fire produkter, så lige nu er der over 100 nye produkter linet op.

- Det betyder ikke, at vi fysisk har en prototype af hvert produkt i hånden, men de ligger i planerne frem til maj 2016, og der kommer hele tiden nye til, mens andre bliver trukket fra. Faktisk er 200 forskellige produkter lidt for mange - det rigtige tal for os er nok 150, vurderer Flemming Paasch og tilføjer, at virksomheden er i gang med en sanering af produktudvalget.

Det er næsten præcis 15 år siden, Flemming Paasch stiftede Easyfood, og dengang handlede det stort set kun om pølsehorn - og vel at mærke pølsehorn, som ikke krummer.

- Vi har jo udviklet deje, som man ikke bliver svinet til af - at brødet ikke krummer har hele tiden været en del af grundtanken, nævner chefen, som siden har fået udviklet forretningen på en lang, lang række områder. Der er i årenes løb investeret omkring 150 millioner kroner i bygninger og maskiner, og ikke mindst er der investeret i innovative løsninger og en medarbejderkultur, som Flemming Paasch er særdeles stolt af.

Det innovative handler for eksempel om, at Easyfood ud over helt færdige brødprodukter også leverer viden og lette løsninger til sine kunder, som ikke mindst er tankstationer, cafeer og coffee shops. For eksempel kan kunderne købe et ovn-program, som betyder, at medarbejderne på tankstationen bare skal lægge Easyfood-produkterne i ovnen og trykke på et display-billede af to pølsehorn, et paninibrød eller hvad der nu passer til den aktuelle bestilling. Så sørger ovnen for den perfekte bagetid, der præcist matcher Easyfoods anvisninger.

Svind er næsten forsvundet

Kolding-virksomhedens blik for, hvad der rører sig på markedet, har ført til, at man er gået væk fra at levere til varmeskabe - de er nu skiftet ud med køl.

- Når folk ser mad i et varmeskab, tænker de typisk "hvor længe har det mon ligget der?" Nu skal de kølede produkter bare have 40 sekunder i en high speed-ovn, og så skal der frisk salat i. Det er salaten, der afgør, om for eksempel en panini føles frisk, nævner Flemming Paasch.

- Når man bruger køl på den måde, er der stort set ikke noget svind, så svindet er reduceret med 40-70 procent. Vi distribuerer alle vores varer på frost, og når kunden lægger produkterne på køl, kan de holde sig tre-fire dage. At vi er med til at undgå spild er i høj grad også en af årsagerne til vores succes, påpeger direktøren.

Den allervigtigste grund til, at de skovler millionomsætning ind hos Easyfood, er dog ifølge Flemming Paasch den kultur, der er skabt overalt i virksomheden. Den handler i bund og grund om, at alle bliver vist tillid, at folk skal tænke selv, og at alle kan sige, hvad de mener - også selv om det måske er en kritik af direktørens nyeste påfund.

- Ingen her er bange for at sige deres mening, fastslår Flemming Paasch.
Kommenter artiklen (2)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.114