23948sdkhjf

Coop investerer 100 millioner i madbutikker

Lokale dagligvarebutikker får nu en saltvands-indsprøjtning
I løbet af de kommende 15 måneder vil Coop og de selvstændige brugsforeninger investere cirka 100 millioner kroner i moderniseringer af Dagli´Brugser i 130 mindre byer over hele Danmark. Projektet skal gøre dem til mere attraktive madbutikker.

- Hvis ikke vi gør noget nu, ville mange byer miste deres sidste butik i løbet af få år, siger kædedirektør Jesper K. Andersen, Dagli´Brugsen og LokalBrugsen, i en pressemeddelelse.

Dagli´Brugsen har i år haft premiere på et nyt koncept, ”Fremtidens Dagli´Brugs”, som nu er blevet testet i 10 butikker. Resultaterne har været så gode, at man nu sætter tempoet op. I løbet af de kommende tre måneder åbner cirka 30 moderniserede butikker, og hensigten er at ombygge yderligere 100 i løbet af 2016.

Friske færdigretter

Blandt de nye elementer i konceptet, at der kommer flere måltidsløsninger i form af eksempelvis friske færdigretter og sandwich, og at udvalget af lokalt producerede fødevarer bliver større.

- Derover vil vi allerede fra næste år tage initiativer, der bringer Coops madagenda, Sammen om bedre mad, i øjenhøjde med vores kunder med aftenarrangementer, hvor borgerne mødes om madoplevelser i butikkerne, siger Jesper K. Andersen.

På lidt længere sigt vil Dagli´Brugsen også gå i spidsen for at skabe madfællesskaber i de over 300 byer, hvor kæden har sine butikker.

Der vil også blive investeret i bygning af helt nye butikker. I Bindslev i Nordjylland tages søndag eksempelvis første spadestik til en helt ny Dagli´Brugs, der åbner næste år. Her er der tale om en investering på over 10 millioner kroner.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11