Er koen på retur?
Klumme: Tidens food-trends peger på et skift fra animalsk til vegetabilsk
Forbruget af kød stiger, og det gør antallet af vegetarer også, skriver Birthe Linddal. Privatfoto
Er du veggie, part-time vegetarian eller flexitarian?
Stadig flere forbrugere verden rundt er begyndt at skele til vegetarismen og vælge kødet og mælken fra. Ikke hver dag, ikke konsekvent, men oftere. Begreber som part-time vegetarian og flexitarian er kommet på Wikipedia, alt mens antallet af veggie-restauranter, veggie-magasiner og veggie-supermarkeder boomer i alverdens hippe metropoler.
Det er næppe gået den kvikkes næse forbi, at mad er moderne. Mættet med mening, symbolik og værdier udgør maden i dag en af tidens hotteste statusmarkører. Og hot netop nu er, at maden, vi spiser, også skal bidrage i kampen for en bæredygtig verden.
Den rigtige mad kan nemlig bidrage ganske betydeligt til klodens velbefindende. Og hvor miljøtænkningen tidligere var et added on, synes det oftere at være hele pointen.
Og et af de meste presserende steder at sætte ind med de gode hensigter er ved en reduktion af verdens enorme forbrug af kød. En ikke let opgave i en verden, hvor vækst og velstand synes at være lig med vestlige spisevaner, og hvor forbruget af kød bare stiger og stiger, i interessant utakt med en ligeledes voksende skepsis.
Det stigende kødforbrug og i særdelshed oksekødsforbrug koster nemlig dyrt. Køer drikker enorme mængder af vand, 100 liter dagligt ,og udleder op mod 60-70 kilo gylle i døgnet.
60 milliarder dyr
60 milliarder dyr blev der slagtet i 2013. 50 milliarder af disse dyr var kyllinger. Mindre en halvdelen af en kylling kan efterfølgende konsumeres som kød. Altså et enormt spild. Tal fra USA viser, at den amerikanske husdyrsproduktion producerer 130 gange så meget lort som landets indbyggere tilsammen. Dertil kommer, at 20-30 procent af verdens drivhusgasser kommer fra landbrugsproduktionen. De 18 procent alene fra husdyrsproduktionen. Et tal, FAO (Food and Agriculture Organization of the United Nations) forventer vil stige med godt 30 procent mod 2050 . I dag spiser en amerikaner cirka 122 kilo kød årligt, mens folk i Bangladesh må nøjes med 1,8 kilo
Produktionen af husdyr i verden er altså enorm. Verden ville kunne producere op mod fire-syv gange så mange fødevarer, hvis folk holdt op med at spise kød og andre husdyrsprodukter. Derfor giver det set med bæredygtighed for øje overordentlig god mening at spise mindre animalske til fordel for mere plantebaseret.
Ergo er der gode argumenter for klimamad. Det gør nemlig ikke nogen ubetydelig forskel for den globale CO2-udledning, om man kvitter kødet et par gange om ugen. Derfor er reduktionen af kødforbruget kommet på agendaen hos flere græsrodsbevægelser.
Eating animals destroys the planet - go vegan
Altså er situationen den paradoksale, at forbruget af kød stiger verden rundt, samtidig med at antallet af vegetarer også stiger. For eksempel har USA fra 2007 til 2013 oplevet et fald i forbruget af kød på ikke mindre end 10 procent. Et fald, der dog ikke alene kan tilskrives hensynet til kloden, men også kan forklares med økonomisk krise og højere fødevarepriser i perioden. En tendens, der også bakkes op af tal fra The Vegetarian Ressource Group, som anslår, at antallet af vegetarer i Amerika er fordoblet siden 2009 til godt 16 millioner. Kina tæller 50 millioner vegetarer, mens Danmark, et af verdens mest kødspisende lande, blot har cirka en procent vegetarer.
Der er altså klare indikationer, der peger mod en fremtid med flere vegetabilske alternativer. Og udviklingsinitiativerne følger trop. Lige nu skydes masser af venturekapital i forskning og udvikling, som netop skal finde plantebaserede alternativer til for eksempel æg og kød. Målet er at finde mere miljøvenlige og etiske løsninger, der fremadrettet kan producere lige så attraktive fødevarer som de animalske, vi kender.
Interessant i den sammenhæng er det Silicon Valley-baserede venturefirma Impossible Food, som ønsker at skabe en helt ny generation af fødevarer produceret kun af planter. Fødevarer, som smager lige så godt, og har samme sunde egenskaber, som de animalske fødevarer, vi kender Fremtidens mad må aldrig blive en ringere udgave af fortidens. Allerede nu er de langt med den 100 procent vegetabilske burger.
Impossible Food pointerer, at 92 procent af jordens planter endnu er uudforsket i forhold til deres potentiale som menneskeføde.
Mandelmælk og peanut-ost
Tendensen fra animalsk til vegetabilsk slår også igennem i forhold til mejerivarer og æg, hvor konkurrencen øges, fordi stadig flere plantebaserede alternativer trænger sig på. Mayonnaise baseret på konjacrødder i stedet for æg og et stigende udbud af mælkealternativer, hampmælk, hasselnøddemælk, mandelmælk og så videre vidner om forandringer. Tidens helseguruer bandlyser nemlig klassiske mejeriprodukter i jagten på sundhed, skønhed og et langt liv.
Sjældent med valid forskning i ryggen, men alene fornemmelse af tilpashed og personlige erfaringer er mere end rigeligt til, at en voksende gruppe af firstmover-forbrugere på jagt efter sundhed og alternativer glædeligt følger trop. Salget af alternative plantebaserede mælkedrikke stiger verden rundt. Ifølge analysebureauet MINTEL steg forbruget af plantebaserede mælkedrikke i USA med hele 35 procent i 2013, hvor topscoreren mandelmælk kunne bryste sig af en stigning på hele 56 procent.
Og nej, det er ikke bare de plantebaserede mælkedrikke, der kommer flere af, også non-dairy yoghurt og ost baseret på for eksempel peanuts vil blive serveret i tiden, som kommer.
