23948sdkhjf

Hårby Slagtehus konkurs efter "snyderi"

... men er straks åbnet under et nyt navn
Hårby Slagtehus ved Skanderborg er taget under konkursbehandling ved skifteretten i Horsens, men det forhindrer ikke indehaver Niels Juul Nielsen i at fortsætte som hidtil.

Allerede inden der blev indgivet konkursbegæring mod anpartsselskabet Hårby Slagtehus stiftede slagtermesteren et nyt firma med navnet Hårby Slagteren IVS. Dette firma har overtaget alle det gamle firmas aktiviteter og kunder, herunder bestillingerne til jul og nytår, fortæller Niels Juul Nielsen til Food Supply.

Han oplyser, at det er Skat, der har indgivet konkursbegæringen, men ønsker ikke at fortælle, hvor mange penge Skat har i klemme.

- Mange af dem har snydt os

- Vi har mistet alt for meget det seneste halvandet år, og vi har også været ramt af sygdom. Nogle af dem, vi har handlet med, har fået kredit - og mange af dem har snydt os, så de fleste af dem er vi færdige med, siger han. Slagtermesteren ønsker heller ikke at oplyse, hvor mange penge han føler sig snydt for.

Ifølge Niels Juul Nielsen er der ikke noget i vejen med, at han fortsætter en konkursramt virksomheds aktiviteter under nyt navn. Han henviser til, at det er i orden på grund af den måde, han er endt i konkurssituationen på. Hårby Slagteren IVS er registreret hos myndighederne 8. oktober, godt en uge før Skat begærede Hårby Slagtehus konkurs.

For udenforstående er det næsten umuligt at opdage, at noget er ændret. Der står stadig Hårby Slagtehus på firmaets hjemmeside, og der bliver sagt Hårby Slagtehus, når telefonen bliver taget.

Hårby Slagtehus var for knap tre år siden genstand for massiv medieomtale, da det kom frem, at der hos slagtehuset blev blandet hestekød i hakket oksekød – uden at der blev gjort opmærksom på det over for køberne

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078