23948sdkhjf

Virksomheder får nyt værktøj til at tjekke skadelig kemi

Ny database rummer over 600.000 stoffer
Når en virksomhed gerne vil erstatte et skadeligt stof i sin produktion, er det ofte en stor udfordring, at de mulige alternativer ikke er testet for skadelige egenskaber i tilstrækkelig omfang.

Men en ny, såkaldt QSAR-database, som DTU Fødevareinstituttet og Miljøstyrelsen står bag, gør det nu muligt at lave en søgning på et stof og hurtigt finde ud af, om der er tegn på kræftfremkaldende eller andre miljø- og sundhedsskadelige egenskaber ved stoffet.

- Når virksomhederne hurtigere kan få et fingerpeg om, hvorvidt de stoffer, de ønsker at bruge, er skadelige, kan det spare en masse tid og ressourcer, og de kan undgå at foretage investeringer i blinde. Eksempelvis kan en producent af maling bruge QSAR-databasen til at vælge de mindst skadelige stoffer, når han skal teste og udvikle et nyt produkt. Det er dermed også lettere for industrien at have fokus på miljø og sundhed, og det kommer jo i sidste ende forbrugerne til gode, siger miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen i en pressemeddelelse.

Avancerede computermodeller

QSAR-forudsigelserne er baseret på avancerede computermodeller, som tager udgangspunkt i, om stoffets struktur ligner andre stoffer, der er testet for for eksempel hormonforstyrrende eller allergi- og kræftfremkaldende effekter. Hvis et nyt stof har en lignende struktur som et kendt skadeligt stof, er der stor sandsynlighed for, at det nye stof også er skadeligt.

- Dette avancerede ekspertsystem er frugten af en lang forskningsindsats her på DTU. Det har et stort anvendelsespotentiale for innovative virksomheder, myndigheder og andre, som ønsker at øge sikkerheden i forbindelse med brug af kemikalier, siger direktør for DTU Fødevareinstituttet Christine Nellemann.

QSAR-databasen, som nu gøres offentligt tilgængelig for blandt andet virksomheder, rummer information om flereend 600.000 stoffer. Virksomheder kan nemt søge et kemisk stof frem i databasen og derved få en oversigt med QSAR-forudsigelser for en lang række skadelige effekter.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081