23948sdkhjf

Unge er vilde med æg

Lader sig ikke påvirke af snak om kolesterol og salmonella
Mens danskernes æggeforbrug er nogenlunde stabilt, har 40 procent af de unge mellem 18 og 29 år øget deres forbrug af æg det seneste år. De lader sig ikke påvirke af myter om kolesterol og salmonella, skriver Foodculture.dk.

Danskerne spiser årligt cirka 1,3 milliard æg, hvilket er en stigning på godt 40 procent siden 2000. Men der er stor forskel på, hvem der har mest fidus til de, små hvide kugler på cirka 63 gram.

I gennemsnit spiser vi danskere 3,2 æg om ugen, men det er de unge og gamle, som i hver deres ende af aldersskalaen er de største æggespisere, viser en undersøgelse, som Opeepl har lavet for Landbrug & Fødevarer.

De unge mellem 18 og 29 år spiser 3,7 æg om ugen, mens aldersgruppen over 70 år spiser 3,6 æg om ugen. Men den store afstikker er de unge mellem 18 og 29 år. 40 procent. af dem har nemlig øget deres æggeforbrug det seneste år.

Den udvikling kommer ikke bag på seniorkonsulent og sociolog i Landbrug & Fødevarer Nina Preus.

- De unge mellem 18 og 29 år, som spiser flest æg og som har øget deres forbrug mest markant, oplyser, at de vælger æg på grund af sundhed og proteiner. Og så er de blevet forbrugere i en tid, hvor man ikke har hørt advarsler om kolesterol og salmonella. Det har generationen mellem 29 og 39 år, som til gengæld spiser klart færrest æg, siger Nina Preus til Foodculture.dk.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109