23948sdkhjf

Nu bliver det nemmere at donere overskudsmad

Fødevareministeren fjerner fra årsskiftet en bøvlet regel
Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen gør det nu nemmere for supermarkederne at donere overskudsfødevarer til velgørende formål ved at fjerne, hvad hun kalder en bøvlet regel.

Et trykket hjørne på pakken med rugbrød eller en brun plet på æblet kan gøre, at supermarkederne ikke kan sælge fødevarerne, selv om de sagtens kan spises. Hvert år smider detailhandlen 163.000 ton fødevarer ud, og det er særligt frugt, brød og grønt, der går til spilde, skriver Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.
.
For at komme madspildet til livs fjerner Eva Kjer Hansen fra årsskiftet en regel, der i dag gør, at butikkerne skal føre et detaljeret regnskab over varer, som de leverer til andre butikker. Det gør det meget besværligt at give fødevarerne videre.

- Jeg hører fra butikkerne, at de gerne vil donere mere af den mad, de ikke kan sælge, til velgørenhed. Men i dag står en bøvlet regel i vejen for, at de for eksempel kan give fødevarerne til velgørenhedsorganisationer, der vil sælge overskudsmaden meget billigt i særlige butikker. Det er sund fornuft at undgå madspild, og derfor sløjfer jeg nu den regel, som ifølge branchen udgør én af de største barrierer for at komme spildet til livs. Jeg er også meget lydhør, hvis der er andre regler, der står i vejen for mindre madspild, siger Eva Kjer Hansen.

Ny pulje på fem millioner kroner til projekter

Samtidig vil ministeren uhensigtsmæssige EU-regler til livs. Regler, der for eksempel betyder, at supermarkedet skal pille en beskadiget appelsin ud af et net, før de øvrige appelsiner kan doneres til velgørenhed.

For at få flere ideer til at undgå madspild holder Miljø- og Fødevareministeriet i dag en konference, hvor både borgere, virksomheder og myndigheder får mulighed for at dele erfaringer og inspirere hinanden til nye løsninger. Derudover er ministeren på vej med en ny pulje på fem millioner kroner til nye projekter på madspildsområdet.

- I gennemsnit smider en dansk husstand hvert år mad ud for mere end 3.000 kroner. Derfor kan det godt betale sig, at vi i alle led fra jord til bord får set på, om vi ikke kan gøre det smartere. For eksempel ved at designe emballage, der forlænger holdbarheden, eller ved at få madspild på skoleskemaet, siger Eva Kjer Hansen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047