23948sdkhjf

10.000 arbejder med fødevarer i Aarhus

Det vurderer kommunens erhvervschef
Forskning i og fremstilling og fortæring af fødevarer giver en meget stor og voksende del af borgerne i Aarhus Kommune brød på bordet, skriver Aarhus Stiftstidende.

- Jeg tør godt vove den påstand, at over 10.000 mennesker i Aarhus efterhånden arbejder med fødevarer på den ene eller anden måde, siger kommunens erhvervschef, Jan Beyer Schmidt-Sørensen, til avisen.

Ikke mindst på restaurationsområdet er der tryk på, og hver uge åbner der en ny restauration i Aarhus i øjeblikket. Samtidig oplever byen et boom i udendørs madfestivaller, der er store fødevareproducenter som Arla Foods og Danisco DuPont, og byen har også masser af arbejdspladser inden for forskning, viden og uddannelse, konstaterer Aarhus Stiftstidende.

Eksempelvis boomer aktiviteterne hos Agro Food Park i Skejby, hvor Aarhus Universitet har planer om at samle sin fødevareuddannelse og fødevareforskning.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094