23948sdkhjf

Sørwi solgt til Delika Food Group

FoodService Danmark sælger pålægsselskabet fra
FoodService Danmark, der er ejet af Dagrofa, har besluttet at sælge det aalborgensiske pålægs- og røgvareselskab Sørwi til Delika Food Group.

Salget sker efter en kort salgsproces og afspejler en strategisk beslutning om at fokusere FoodService Danmarks fremtidige forretning, oplyser Dagrofa i en pressemeddelelse. Dagrofa satte for et par måneder siden FoodService Danmark til salg og trimmer altså nu virksomheden midt i salgsprocessen.

Delikatessevirksomheden Delika Food Group i Hammel overtager pålægsselskabet 1. januar 2016.

- Vi har valgt at sælge Sørwi fra efter godt fire års ejerskab. Baggrunden er, at vi ikke ser produktion af pålægs- og røgvarer som en kernekompetence for os. I stedet ønsker vi at fokusere vores kræfter på blandt andet at udvikle vore ferskvareområder, hvor vi allerede har en klar konkurrencemæssig fordel med ejerskabet af Prima frugt, KødGrossisten og HKI Ost, siger Henrik Clausen, administrerende direktør i FoodService Danmark.

Eneret til Sørwi-mærket


I henhold til salgsaftalen mellem FoodService Danmark og Delika Food Group fortsætter parterne det eksisterende samarbejde. Blandt andet i form af en aftale om, at FoodService Danmark har eneret til Sørwi-mærket i foodservice-sektoren i Danmark.

- Så kan vi bruge det på detailområdet, som det passer os. Sørwi fortsætter ganske enkelt som et brandnavn hos os, siger Delika Food Groups koncernchef, Kurt Møller, til Food Supply.

Hos de nye ejere skifter Sørwi navn til Delika Aalborg og bliver en specialiseret pålægsfabrik. Det øvrige produktsortiment bliver fordelt på koncernens andre fødevarefabrikker i Jylland.

- Delika Food Groups sortiment af pålæg, pølser og røgvarer forstærkes nu med højkvalitetsprodukter fra Sørwi, der blandt andet producerer Danmarks bedste rullepølse. Opkøbet er en del af vores vækststrategi og muliggør, at vi kan fokusere produktionen på vores tre fabrikker. Vi har haft en meget konstruktiv dialog med FoodService Danmark, og selve processen er forløbet yderst professionelt, siger Kurt Møller.

Delika Food Group overtager hele pålægs- og røgvareforretningen i Sørwi - en forretning, der i dag omsætter for næsten 100 millioner kroner om året. Dermed vokser Delika Food Groups omsætning til over 600 millioner kroner årligt. Alt fersk kød bliver i FoodService Danmark og flyttes efter salget til datterselskabet KødGrossisten i Vemmelev.

FoodService Danmark omsætter for godt 4,5 milliarder kroner om året og har cirka 1.100 ansatte.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078