23948sdkhjf

Jimco satser på at fjerne mere grim lugt i Sydamerika

Viste sin luftrensningsteknologi frem i Peru
På den nylige fiskeindustrimesse Expo Pesca & AcuiPeru, som blev holdt i Lima i Peru, præsenterede danske Jimco luftrensningssystemet FLO-K, der kan fjerne lugtgener fra fiskefabrikker uden brug af kemikalier.

– Lugtgenerne på disse fiskefabrikker er et kæmpeproblem i hele Sydamerika. Vi vil gerne vise potentielle kunder, hvordan vores brug af UV-C- og ozonteknologi kan reducere lugtgenerne hos fiskefabrikker væsentligt, siger Jimco-direktør Jimmy Larsen.

Jimcos produkter skiller sig ud, da de ikke gør brug af kemikalier og dermed er miljøvenlige i forhold til andre produkter. Anvendelsen af patenteret UV-C- og ozonteknologi fjerner bakterier og reducerer samtidig lugtgener på for eksempel fiskefabrikker. Teknologien er blandt andet præmieret med EU’s miljøpris.

Udvider i Sydamerika


Mens Jimco South Americas arbejde inden for den latinamerikanske fiskeindustri primært har base i Santiago i Chile, så håber virksomheden, at de nye løsninger, som blev præsenteret på Expo Pesca & AcuiPeru, kan hjælpe den med at tiltrække flere sydamerikanske kunder inden for fiskeindustrien.

– Vi startede processen i Chile for nogle år siden, da vi solgte vores første FLO-K til en af Chiles største fiskefabrikker. Det har været en stor succes, og derfor mener vi, at vi kan udvide til flere lande i Sydamerika, der har behov for lignende systemer. Det kunne for eksempel være meget relevant for et land som Peru, som jo er verdens førende eksportør af fiskemel, siger Jimmy Larsen.

Jimco har i de seneste år udvidet forretningen kraftigt i hele Sydamerika. Særligt desinficeringsanlæg til for eksempel frø og korn har været efterspurgt i blandt andet Brasilien, Ecuador, Peru og Paraguay. Baseret på denne succes håber Jimco South America, at messen i Peru kan bruges som udgangspunkt for endnu en succeshistorie.

Jimco A/S har siden 1993 udviklet og produceret luft- og vandrensningsanlæg baseret på virksomhedens patenterede UV-C-teknologi, der ved hjælp af ultraviolet lys sikrer effektiv desinfektion. Teknologien, benyttes i dag over hele verden – blandt andet af industrivirksomheder, storkøkkener, sygehuse og supermarkeder samt i private hjem.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078