23948sdkhjf

Tys-tys om Dansk Ands fremtid

Mystisk hørme-sag fra julen bliver stadig undersøgt
Mens slagtningerne af ænder hos Dansk And i Struer er stillet i bero, arbejder folkene bag slagteriet på højtryk for at sikre, at der bliver en ny sæson.

Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer, som konstaterer, at både slagteriet og Fødevarestyrelsen stadig er i gang med at undersøge, hvad der gik galt hos Dansk And i dagene op til jul.

Netop i andeslagteriets absolutte højtid blev Dansk And ramt af massiv dårlig omtale, da flere hundrede forbrugere klagede over at have købt ildelugtende ænder fra Struer-slagteriet. Ifølge flere købere lugtede de tilsyneladende fordærvede ænder af kloakvand.

Kødkontrolchef Jens Dissing fra Fødevarestyrelsen oplyser til avisen, at styrelsen har foretaget en fysisk gennemgang af hele slagteriet og har "undersøgt nogle ting", men ønsker ikke at gå i detaljer med, hvad status er. Han forsikrer dog, at der ikke bliver slagtet igen på havnen i Struer, før kødkontrollen har gennemført fornyet tilsyn med et tilfredsstillende resultat.

Ingen kommentarer

- Når der opstår sådan en sag, er det vigtigt at sikre, at det ikke kan ske igen. Derfor er det først og fremmest vigtigt, at slagteriet selv gennemgår alle procedurer, så det kan udelukkes, at der kan ske noget tilsvarende, siger Jens Dissing til Dagbladet Holstebro-Struer.

Avisen har uden held forsøgt at få en kommentar fra indehaveren af Dansk And, Martin Daasbjerg, som ikke ønsker at udtale sig til pressen.

På Dansk Ands hjemmeside er der ikke nyt om konsekvenserne af julens stinker-sag, men virksomheden forklarer, at det er helt normalt, at der ikke er nogen aktivitet.

- Hvert år i januar står alle markerne tomme, husene er tomme og vores slagteri står tomt. Over hele linjen bygges, renoveres, ryddes op, klargøres og planlægges der til den nye sæson. Alt dette sket i tæt samarbejde med fødevaremyndighederne. Den endelige plan for 2016 er ikke endnu fastlagt, men bliver udarbejdet sammen med producenter, myndigheder og kunder, hedder det på hjemmesiden.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125